AGENDA
Godt design er en fælles bedrift
Vi vil skabe en bedre verden, en verden i balance hvor rummelighed, samskabelse og fællesskabet er i fokus. Catapult Projects har som virksomhed, fællesskab og kooperativ forpligtet sig til at arbejde for og med følgende mål.

02
Fælles ejerskab
Som et kooperativ ejer vi i fællesskab. Derfor bliver du medejer hvis du vil være med til at skabe projekterne og bidrage til udviklingen af virksomheden - det er fuldstændig valgfrit.

04
Demokratiske værdier
I alt fra enkle beslutninger og valg af projektleder til det enkelte projekt, til overskudfordeling og designprocesser, er den demokratiske tankegang tilstede og prioriteret.

06
Greenwashing
Greenwashing modarbejder den grønne omstilling. Derfor vil vi råbe op når vi møder og ser det og internt gøre en indsats for ikke at bidrage til fejlagtig og ukonkret kommunikation om bæredygtighed.
.jpg)
08
Ansvarlige materialevalg
Dette betyder, for os, at genbrugte, upcyclede, bio-baserede og regenerative materialer vil blive prioriteret over konventionelle 'klimatunge' materialer. Ikke kun på vores projekter, men også gennem workshops og i samtaler vil vi styrke udbredelsen af disse ansvarlige materialevalg.

10
Ligeløn
For at bidrage til bekæmpelsen af den ulige lønfordeling på arbejdsmarkedet, er der ikke forskel i lønniveauet hos os. Om du er projektleder, bestyrelse, festudvalg eller andet, får vi alle sammen samme løn.
01
Transparens
Vi tror på, at behovet for transparens i samarbejder, såvel som internt er vejen til bedre projekter og bedre samarbejder. Derfor vil vi altid forsøge at være så transparente som muligt, overfor samarbejdspartnere, kunder og internt.

03
Overskudsfordeling
Hvert regnskabsår opgøres det eventuelle overskud og fordeles blandt virksomhedens medejere. Én del går direkte til et formål der blandt medejerne er valgt på demokratisk vis og den anden del går til CP's fond der skal støtte grønne initiativer og projekter.

05
Udvikling i byggebranchen
Vi forpligtiger os til, at deltage i relevante og ansvarlige udviklingsprojekter, der er med til at skubbe byggeriet i en grønnere retning. Vi står altid til rådighed med vores erfaringer og er parate til at indgå i tværfaglige samarbejder.

07
Det brede fællesskab
Det er borgerne der bruger parkerne, beboerne der bruger gården bag facaderne og børnene der leger på legepladsen. Derfor vil vi holde skarpt fokus på at inddrage brugerne af de projekter vi laver og designer.

09
Positivitet og løsningsorienteret tilgang
Det handler om fremgang og godt arbejdsmiljø. Derfor forpligtiger vi os til, at møde op med smil på løben, gejst og en løsningsorienteret tilgang til alle projekter.
